Sidevisninger i alt

mandag den 5. marts 2012

Vægt uge 12

I dag har vi været ved dyrlæge og fået 12 ugers vaccine, ormekur og loppekur. Nu har vi en træt hvalp. Han tog det hele rigtig fint og selv dyrlægen var imponeret over hvor rolig han var.

Her er et par billeder fra kolonihaven i går, hvor Siku hjalp med at rive blade sammen... Eller rettere sørgede for at de kom ud på græsplænen igen.





Dyrlægens vægt sagde 3600g.


25 cm.



søndag den 26. februar 2012

Ny legekammerat

På weekend besøg hos Jan og Louise og Nala.
 Selvom man er mindst kan man godt være den smarteste. Tror Siku fandt hans over-kvinde. Men nøj hvor de hyggede sig.






Og så blev de trætte...

mandag den 13. februar 2012

Vægt uge 9



Ca. 22 cm.

Barsel

Så er der kun en dag tilbage af min "barsel".

Men nøj hvor har vi fået oplevet meget. I går var vi i skoven, det var noget der kunne bruges.




I dag har vi været ude og besøge en kollegas to store ruhårede. De var lidt store syntes Siku, men det gik rigtig fint.



Bagefter tog vi en tur på standen. Så hyggeligt.



tirsdag den 7. februar 2012

Moon blev til Siku

Mandag morgen havde jeg for engang skyld ingen problemer med at stå op. Det var bare hurtigt ud i bilen og til Sjælland.

Vi fik en næsten overvældende velkomst af alle hvalpene - de er alle meget glade for mennesker. Og de var bare så søde alle sammen. Både Moon og Spot er virkelig dejlige hunde og måtte træffe beslutningen ud fra højden til agility. Så det blev Moon. Og hvor er det da bare et godt valg. Han er SÅ SKØN.
Alt er bare gået så godt. På hjemturen sov han næsten hele vejen. Og der var ingen problemer da vi skulle gå fra bilen op i lejligheden på trods af at bilerne susede forbi. Han vil gerne hilse på alle vi møder og bliver faktisk lidt skuffet når folk bare går forbi uden at hilse. Han er ikke bange for noget og har bare taget det hele så flot.

Lidt stemningsbilleder fra i går:






 Rævehalen er god:
 Det er ren hygge oppe i sengen med tyggeben



søndag den 5. februar 2012

Det store valg





Hvem ligner mest SIKU?



I morgen tidligt kører vi mod Sjælland. Jeg har fået lov at vælge mellem to hvalpe, da der er en hvalpekøber der er sprunget fra.
I morgen tages den endelige beslutning og vi har (forhåbentlig) lille Siku med hjem i bilen. Jeg er ved at dø af spænding og tvivler på at jeg kan sove i nat. Men det er rigtig dejligt at have et valg og håber at begge guldklumper er i deres es i morgen.  





........

lørdag den 28. januar 2012

Hvalpetræning

I dag starter første hvalpetræning i DCH Vejle. Første gang er uden hund. Anden gang har jeg ingen hund, men SÅ bliver det sjovt.


Trænerne virker rigtig fornuftige. Damen (Majbritt) er mest til lydighed med sin Golden Retriever og manden (Jan) er agility-mand og løber med en Parson terrier og en West Highland White. De ting de havde at fortælle med opdragelse var vildt spændende.
Og de første lektier er allerede uddelt. Hundene skal lære at stå på en balje med forbenene for at træne plads. De anbefalede klikkertræning til denne øvelse.

Vi er 10 hunde på holdet, kun 5 mødte op i dag. Det lyder til at de fleste af de andre hunde er en del ældre end Siku, men er sikker på at han er kvik nok til at kunne følge med, hvis jeg gør hvad der skal til. 
De 5 hundejere der mødte op vil primært bruge deres hund som familie/sofa hund og hunderacerne var Golden Retreiver, Parson Terrier, Cavaliar King Charles Spaniel, Cocker Spaniel og en Samojede blanding. Er spændt på at se hundende næste gang.

Selvom jeg heller ikke har fået Siku næste lørdag tager jeg derned alligevel så jeg ved hvad det er vi skal øve os på. Glæder mig til at komme igang.

tirsdag den 24. januar 2012

Hvalpegård

Så kunne jeg ikke vente længere og har sat hvalpegården op. Tina mener jeg hurtigt bliver træt af at kigge på den, men jeg er er sikker på at det bare får mig til at glæde mig endnu mere. ;-)

Så mangler vi bare aviserne og bamserne...




Kenneth har været igang med at skære linolium til gulvet, det kræver lidt snilde at få plads til det hele og hans strygebræt har måttet vige pladsen for gården.
Jeg er kommet til at købe alt for meget linolium. Så værelset er næsten endt med at blive 100 % tisse sikkert.

søndag den 22. januar 2012

Klar

Tina og jeg har været i Kolding og købe de vigtigste ting til den lille. Tina har været så sød og låne mig hendes hvalpegård og nogle andre nyttige ting.

Så nu kan vi ikke gøre andet end at vente de sidste dage på at han kommer. Er så spændt på hvem Pia og Johanna vælger til mig. Tina har drømt at det bliver Oreo. Det ville jeg være meget tilfreds med, men uanset hvem det bliver skal jeg nok blive glad.